Fotogalleri
Hvordan jeg indsender mine billeder
110 billederC-prøve den 29. april 201703-05-2017
C-prøven blev i år afholdt på Esromgård. Tak til godsejer Carl Bruun, som venligst havde stillet sit terræn til rådighed for prøven. Vejret var noget vådt i begyndelsen, men senere blev det tørvejr og solen tittede frem. - Der skulle bl.a. kæmpes om vandrepokaler skænket af Lyng's Jagtvåben til bedste hund i alle klasser. - Tak til Hundegejl.dk, som sponsorede gavekort til bedste hunde og vinderne i vinderklassen. Tak til prøveleder og alle hans dygtige og flittige hjælpere - uden jer ingen prøve.

Fotograf: Hanne Hansen og Ole Munch Petersen
Vis fotos

35 billederForårstur i Dyrehaven 22. april 201723-04-2017
En lille flok retrieverejere mødes og gik en tur i Dyrehaven. Det blev en hyggelig tur med masser af snak og en flok hunde, som bare havde det rart og godt sammen fra start af :-D Vejret var nogenlunde med os - solen kiggede frem ind imellem og det holdt tørt. Ruten blev noget længere end planlagt, hvilket heldigvis medførte, at vi så mange hjorte. Vi gik knap et par timer og sluttede af med kage og kaffe ved bilerne.

Fotograf: Anne Winkel
Vis fotos

21 billederTisvilde Påskemarch 14 april 201715-04-2017
En lille flok seje kvinder med vores retrievere gik i dag Tisvilde Påskemarch :-) Vi havde en dejlig tur - vejret var skønt, selskabet superhyggeligt og forplejningen overdådig :-D Vi gik 12 km (godt 20000 skridt), så forhåbentlig fik vi forbrændt bare en smule af de grillede pølser, flere slags kage og andet godt, som vi nåede at indtage undervejs og bagefter ;-) Alle hundene nød turen og fik fyldt pænt på "opleveren", for vi var jo ikke ligefrem de eneste i skoven i dag ;-)

Fotograf: Anne Winkel
Vis fotos

238 billederUoff. WT Mock Trial 19. marts 201722-03-2017
WT Mock Trial blev afholdt i Bølleljungen, Tisvilde for åbenklasse og vinderklasse. Prøveleder Henrik Poulsen, der var også dommer sammen med Palle Ingemann, udtalte: "Det var en rigtig god dag med mange rosende ord fra deltagerne – både i åben og vinderklassen – så det var dejligt. Og jeg var meget positivt overrasket over det høje niveau i begge klasser." - Anne Winkel sørgede for rigtig mange fine billeder fra dagen, tak.

Fotograf: Anne Winkel
Vis fotos

115 billederC-prøve 11. marts 201713-03-2017
C-prøven blev afholdt i Bølleljungen i Tisvilde Hegn med 149 tilmeldte. Foruden de sædvanlige klasser var der som noget nyt Veteranklasse 8-10 år og Super Veteran 11 år -. Prøveleder Gert Müller bød vanen tro velkommen med en sang. Han havde atter i år doneret en ærespræmie til ejendom til 1. vinder i vinderklassen, så der var lidt mere at kæmpe om. Der var vandrepræmie til bedste hund i begynder og i åben klasse skænket af prøveleder. - Stort tak til Gert Müller for en rigtig god tilrettelagt prøve.

Fotograf: Anne Winkel
Vis fotos

118 billederC-prøve 11. februar 201713-02-2017
C-prøven blev afholdt ved Eghjorten, Jespervej i Hillerød. 108 deltagere var tilmeldt prøven, de fik en rigtig dejlig dag med skønt vejr, dog noget køligt.

Fotograf: Anne Winkel og lidt fra Kira Thielke
Vis fotos

10 billederÅrsmøde 24. januar 201725-01-2017
Årsmødet blev afholdt på Frederiksborg Byskole, Hillerød. Regionen havde atter inviteret deltagerne til spisning inden mødet. - 64 fremmødte fik en herlig menu bestående af en forret og en buffet med tre retter fra Galanga Thai Takeaway ApS. I pausen var der kaffe og te. Tak til Hanne Mårtensson, Tina Seligmann og Anne Winkel for hjemmebagte kager. - I slutningen af årsmødet blev årets prøveleder kåret og årspokalen blev uddelt.

Fotograf: Hanne Hansen
Vis fotos

98 billederC-prøve 13. november 201622-11-2016
C-prøven blev afholdt på Jespervej med 105 tilmeldte deltagere - desværre mødte kun 70 deltagere op. Vejret var tørt, men koldt. - Tak til prøveleder Lene Sørensen og hendes dygtige hjælpere for en veltilrettelagt prøve.

Fotograf: Anne Winkel
Vis fotos

15 billederNyruphus 6. november 201622-11-2016
Naturstyrelsen afholdt et lignende arrangement ved Nyruphus som ved Eghjorten. Forskellige organisationer deltog. Dansk Retriever Klub, Nordsjælland viste lidt hundearbejde ved Øivind Kaas-Larsen, Merete Buch Andersen og Birgitte Jørgensen. Vejret viste sig ikke fra sin bedste side, men tak til dem der kom og deltog.

Fotograf: Lisbeth Bech
Vis fotos

18 billederEghjorten den 30. oktober 201601-11-2016
Naturstyrelsen Nordsjælland afholdt "Hunde i skoven" på Eghjorten, Jespervej. Mange forskellige hunde organisationer deltog, bl.a. Dansk Blindesamfund, Schweissfolkene og selvfølgelig Dansk Retrieverklub Nordsjælland. Vi havde lavet en lille stand med en vildtparade, hvor Lisbeth Bech, Ernst Johansen, Gert og Hanne Jensen og Hanne Søndenbroe fortalte om klubben, vores racer og hvad vi bruger vores hunde til. Der kom ca. 200 tilskuere i løbet af den korte tid, vi var der, hvor de spurgte og så også lidt hundearbejde. Vildtparaden med fugle tiltrak en del af børnene, som nysgerrigt spurgte, hvad det var og følte efter. - En dejlig formiddag i den smukke skov med solen i efterårsfarver. Tak til alle der kom og hjalp med at fortælle om Retrieverne og vores klub.

Fotograf: Lisbeth Bech
Vis fotos

Dansk Retriever Klub - Region Nordsjælland