Træning i Region Nordsjælland

 

Generel information om træning
Region Nordsjælland er den region under Dansk Retrieverklub med flest medlemmer, vi er også en meget aktiv region med mange træningshold. Hvis du søger et hold så kontakt træningsudvalget og forhør dig om mulighederne.

 

I DRK træner vi efter de etiske retningslinjer som er udstukket af DKK - læs mere HER

 

Vores instruktører er veluddannede, mange har været på den nye instruktøruddannelse og vi laver løbende kurser og weekender med efteruddannelse for at holde alle assure med de nyeste træningsmetoder.

 

For at blive træner i Region Nordsjælland har vi lavet en trænerprofil som vi tænker er udgangspunkt for dem der har lyst til at blive træner i regionen. Trænerprofil

 

Thomas Stokke og Toller 

 

Generelle adgangskrav til træning i Region Nordsjælland 
Fører skal være medlem af Dansk Retriever Klub.  Bliv medlem Klik her
 

Hunden skal have stamtavle fra DKK eller en anden godkendt klub under FCI - skal være færdigvaccineret og have en alm. ansvarsforsikring. Vær opmærksom på, at dit forsikringsselskab kan kræve en udvidet ansvarsforsikring, men det er ikke et krav

i DRK.

 

Løbske tæver kan ikke deltage på træningshold.

 

Læs om de øvrige adgangskrav til træningshold under træningsbeskrivelser.

 

 

Tilmelding til træningerne
Tilmelding til træningshold sker i Aktiviteter, hvor træningsholdene oprettes og vil også blive annonceret på forsiden af hjemmesiden. Når du har tilmeldt på hjemmesiden sender systemet en e-mail som du skal åbne og bekræfte, først da er du tilmeldt holdet og kan se dit navn under de tilmeldte. Nyhedsbrev sendes til de personer, der har tilmeldt sig dette. Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet Tilmeld her.

I tilmeldingssystemet kan man selv tilmelde sig og afmelde sig. Systemet lukker automatisk for tilmeldingen 2 dage før holdsstart, så vil man afmelde sig, skal det ske inden lukningen. Det er vigtigt, at det bliver overholdt, så andre kan komme på holdet.
Ved tilmelding til et træningshold modtager man en mail, som man skal bekræfte. Det er vigtig, da man først er på holdet, når bekræftelsen er sket.

Vi bruger ikke ventelister, men der er åben tilmelding til hold. Hvis holdet består 10 hunde, er de 10 først tilmeldte på holdet, resten er på venteliste til dette hold. Hvis nogen af de første 10 melder fra, vil den øverste på ventelisten rykke op på holdet.
De tilmeldte, der ikke kommer med på holdet, vil ikke automatisk blive overført til et nyt hold.

Hvis man udebliver eller mangler at afmelde sig fra et træningshold, gælder samme regel som ved udeblivelse på markprøver, at det koster træningsgebyret.
Såfremt man ikke har betalt træningsgebyret, vil man ikke kunne starte på et noget andet hold, før det manglende gebyr er betalt.

 

 

Eventuelle spørgsmål vedr. træninger:

Jane Broberg Jensen   tlf. 2369 0585

 

Dansk Retriever Klub - Region Nordsjælland