Begynderklassetræning

 

 Flot aflevering

Formål: at give hund og fører indsigt i de discipliner, som kræves for at kunne opnå en første præmie på markprøve i begynderklasse.

 

Mål: at give dig redskaber til at træne de enkelte øvelser, der indgår i begynderklassen

 

Al træning foregår gennem motivation og samarbejde mellem hund og fører. Der lægges vægt på, at hunden føres afdæmpet og har lyst til at arbejde sammen med dig, samt forstå dine signaler uden at den føler det som en straf.

 

Der undervises i følgende øvelser:

 

  • Kontaktøvelser og belønningsformer indøves
  • Lydighed
  • Fri ved fod
  • Lineføring
  • Ro på post
  • Enkeltmarkering på land og vand
  • Vandarbejde hvis årstiden tillader det
  • Frit søg
  • Brug af fløjtesignaler (hjemkald, stopfløjt og områdefløjt)
  • Introduktion til udsending og opstart til dirigering
  • Introduktion til vildt inkl. vildtbehandling og aflevering

 

Forventningsafstemning: Vi forventer at du er aktiv, positiv med hunden og træner mellem træningsgangene.

 

Adgangskrav:

Bestået brugsprøve. De grundlæggende lydighedsdiscipliner skal være i orden.

Se yderligere under "info om træning”.

 

Antal lektioner :  6

 

Tilbage

Dansk Retriever Klub - Region Nordsjælland