Babyhvalpetræning

 

labgoldenhvalpe

Babyhvalpetræning har til formål at lære hvalpen de gode vaner fra start af, at stimulere hvalpens kontakt til føreren og socialisering med andre hvalpe. 

 

Målet er at hvalp og fører får indarbejdet nogle gode vaner og får lært hinanden at kende, at der bliver skabt et positivt tillidsbånd og ejer får afstemt sine forventninger til både sig selv og i forhold til hvalpen.

 

Al træning foregår gennem motivation, leg og samarbejde mellem hund og fører.

 

Vi øver:

 

Kontaktøvelser her skal hvalpen lære, at tage kontakt til fører, så den ved, at den trygt kan tage øjenkontakt, komme og også trygt kan udvise initiativ til opgaver eller ny indlæring

 

Følgeskab her skal hvalpen lære, at gå pænt med og uden snor, at gå på plads, at forholde sig i ro ved siden af fører og samtidig holde tæt øjenkontakt til sin fører

 

Hjemkald her skal hvalpen lære, at det altid kan betale sig at komme, når der bliver kaldt

 

Hente/bringe her skal hvalpen lære, at det er sjovt at lege med fører, både når der bliver kastet eller når der skal bringes legetøj helt ind til fører (ingen apportering på dette tidspunkt)

 

Start/stop her skal hvalpen lære at lege med fører samt at stoppe legen på førers kommando og slappe af efterfølgende

 

Legeøvelser, som f.eks targetøvelser, balje, rulle, slalom mm.

 

Næseøvelser her skal hvalpen lære at søge ved hjælp af lugtesansen

 

 

Adgangskrav:

Hvalpen skal være mellem 10 og 12 uger og vaccineret 1 gang senest 14 dage før træningsstart

læs info om træning.

 

Antal lektioner :  6

Tilbage

Dansk Retriever Klub - Region Nordsjælland